Træning skal forebygge spiseproblemer hos patienter med hoved-halskræft

Det er meget vigtigt, at patienterne hver dag ser en terapeut, der kan holde fast i dem og motivere dem, siger ergoterapeut og forsker Sara Vinther Fredslund.

Hvert år får cirka 1.300 danskere stillet diagnosen hoved-halskræft, og langt de fleste behandles med stråleterapi. Selv om lægerne gør, hvad de kan for at undgå at bestråle det raske væv, er der mange af patienterne, der får skader på grund af strålebehandlingen, forklarer overlæge Irene Wessel, Rigshospitalet.

– Strålebehandlingen kan lave en forbrænding i halsen, og når den er helet, er der risiko for permanente skader som lymfødem og arvæv. Undersøgelser viser, at 80 pct. af dem, der har fået strålebehandling mod hovedhals-kræft, har synkebesvær lige efter behandlingen. 20 pct. har det flere år efter afsluttet behandling, og det er mange, siger Irene Wessel.

– Mange af dem holder op med at spise, fordi det gør for ondt, tager for lang tid eller er for svært. Det kan for eksempel være, at de fejlsynker og får maden i den gale hals. Spiseproblemerne betyder, at de taber sig og får mindre energi til at klare hverdagen, og det kan også gå ud over deres sociale liv. Når danskerne mødes og hygger sig, sker det ofte over et måltid mad. Men patienter med spiseproblemer undgår ofte at spise med andre. Så det er en gruppe af patienter, som vi meget gerne vil gøre mere for, siger Irene Wessel.

Daglig kontakt med terapeut

Derfor har hun og hendes kolleger sat gang i et forskningsprojekt, hvor de vil undersøge, om patienternes spiseproblemer kan forebygges ved hjælp af træning;  dels træning af synkemuskulaturen – og dels almindelig styrketræning af hele kroppen.

Undersøgelsen omfatter 240 patienter, hvoraf halvdelen indgår i en forsøgsgruppe. Forsøgsdeltagerne skal møde op til træning på hospitalet hver dag i de fem-seks uger, som strålebehandlingen varer.

Og det er et vigtigt element i projektet, at forsøgsdeltagerne ser en terapeut hver dag, siger Sara Vinther Fredslund, som er ergoterapeut og ph.d.-studerende og skal lede forskningsprojektet i det daglige.

– Hoved-halskræftpatienterne skal igennem et rigtigt hårdt forløb, og det kan være svært for dem at forstå, at det er vigtigt at lave de her øvelser. Derfor er det meget vigtigt, at de hver dag ser en terapeut, der kan holde fast i dem og motivere dem, siger Sara Vinther Fredslund.

Det er også hendes erfaring fra en lille undersøgelse med fem patienter, som hun har lavet som optakt til det store forskningsprojekt.

– De har alle fem givet meget positive tilbagemeldinger. De var glade for at have den tætte kontakt til terapeuten, fordi det ville være for svært, hvis de kun skulle lave øvelserne derhjemme selv, siger Sara Vinther Fredslund.

Synketræning tre gange om ugen

Forsøgsdeltagerne skal synketræne tre gange om ugen og styrketræne to gange. Synketræningen består af specielle øvelser, som træner muskulaturen i halsen, munden og tungen – alle de muskler, som vi bruger, når vi synker. Den fysiske træning skal styrke hele kroppen.

– Det er en kombination af at forbedre muskulaturen i mund, hals og svælg – og samtidig styrke kroppens muskler, så patienterne bedre kan optage protein. På den måde håber vi at forbedre deres velvære og fysiske funktion, så de bedre kan komme til hægterne igen, siger Sara Vinther Fredslund, der skal teste patienternes funktion, inden de går i gang med strålebehandlingen, samt 2, 5 og 12 måneder, efter at behandlingen er afsluttet.

Irene Wessel håber, at projektet kan dokumentere, at træningen kan give hovedhalskræftpatienterne et bedre liv efter deres kræftbehandling. Flere og flere overlever kræft, og derfor vil der også blive flere danskere, der lever videre efter hoved-halskræft.

– Vi kan ikke nøjes med at fokusere på behandlingen, vi er også nødt til at hjælpe patienterne tilbage i livet i ordentlig stand, siger Irene Wessel.

Af Marianne Vestergaard

Læs mere om hovedhalskræft