Perfekte tandsæt kan ødelægges på et år

11-07-2014
Svamp i munden, tale- og spiseproblemer og huller i tænderne. Det er nogle af de problemer, som mange patienter med hoved-halskræft lider under på grund af strålebehandling mod deres kræftsygdom. Tandlæge Siri Beier Jensen har fået penge fra Knæk Cancer-indsamlingen til at undersøge, om intensiv mundpleje kan forebygge tand- og mundproblemerne – og dermed forbedre patienternes livskvalitet.

Tænderne hos denne patient er ødelagt, fordi patienten har fået strålebehandling mod hoved-halskræft, og produktionen af spyt er ødelagt. Foto: Siri Beier Jensen

Hvert år får cirka 1.100 danskere stillet diagnosen hoved-halskræft, og langt de fleste behandles med stråleterapi. Strålebehandlingen kan skade slimhinden i munden og spytkirtlerne, og nogle patienter oplever allerede inden for den første uge, at deres spyt forsvinder. Og det kan hurtigt gå ud over tænderne, fortæller tandlæge Siri Beier Jensen, der også er lektor ved Københavns Universitet.

- Nogle af patienterne skal leve uden spyt resten af livet. Det betyder, at de ikke kan tale særlig godt, de kan ikke tygge maden, fordi den klistrer fast i munden, de fejlsynker, og der er en masse ting, de ikke kan spise, forklarer Siri Beier Jensen og fortsætter:

- Derfor kan de bedst spise en meget blød kost, der typisk er rig på kulhydrater, og det øger risikoen for huller i tænderne. Spyttet er samtidig det vigtigste immunforsvar i munden, og når man mangler det, så får man hurtigt huller i tænderne. Nogle gange ser vi, at folk mister alle deres tænder inden for et år, siger Siri Beier Jensen.

Forebygge huller

Siri Beier Jensen står i spidsen for et forskningsprojekt, der skal undersøge, om man kan forebygge huller i tænderne ved at pleje mund og tænder grundigt og intensivt, lige fra strålebehandlingen begynder. Forsøget skal omfatte 200 patienter, der skal have strålebehandling for hoved-halskræft på Rigshospitalet, og som fordeles i to lige store grupper:

Den ene gruppe af patienter fortsætter med det tilbud, som man giver patienterne på Rigshospitalet i dag, og som består i, at de får udleveret en tandpasta med en høj dosis fluor, som de skal børste tænder i, samtidig med at de bliver undervist af sygeplejersker i at pleje munden og tænderne. Derudover kontrolleres deres mund regelmæssigt af sygeplejersker og læger under strålebehandlingen.

I den anden gruppe, forsøgsgruppen, bliver patienternes mund- og tandpleje simpelthen overtaget af en tandplejer fra første dag i strålebehandlingen. Når forsøget er slut, kan man se, om der er forskel på mund- og tandproblemerne i de to patientgrupper.

Tandplejer passer munden

- Tandplejeren ser patienten hver eneste dag, renser mundhulen og holder øje med tegn på svampeinfektion, som også er en almindelig bivirkning ved strålebehandling. På sigt er det meningen, at patienten selv skal fortsætte den intensive mundpleje, så en del af projektet er også, at tandplejeren skal træne patienten, forklarer Siri Beier Jensen.

Patienterne i forsøgsgruppen skal desuden have en tandskinne, som de hver dag skal dryppe med en gelé med højdosis fluor og anbringe i munden i fem minutter.

Inspirationen til projektet har Siri Beier Jensen hentet på et universitetshospital i Holland, som fast har tandplejere siddende ved siden af stråleterapien. Her kan patienterne selv gå forbi og få renset tænder og blive tjekket for svampeinfektioner. Hollænderne har erfaring for, at det forebygger mund- og tandproblemer, men de har ikke dokumenteret det i videnskabelige undersøgelser.

Bro mellem behandling og opfølgning

Siri Beier Jensen håber, at forskningsprojektet kan bygge bro mellem strålebehandlingen i hospitalsvæsenet og den opfølgning, der finder sted bagefter, når patienten skal fortsætte med at leve sit liv med de følger, som strålebehandlingen har givet. I øjeblikket er alt, hvad der handler om tandbehandling, op til patienten selv.

- I dag får patienterne en fantastisk kræftbehandling, men der bliver ikke fulgt op på senfølgerne i munden og tænderne. Det er folks eget ansvar at gå til en privat tandlæge, og de kommer ofte først, når de har huller i tænderne, og det er svært at reparere på. Selvfølgelig har folk fået at vide, at de skal passe på deres tænder, men det kan være svært at huske det hele, når man lige har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, og det kan rent fysisk være svært at børste tænder, fordi munden gør ondt på grund af strålebehandlingen, siger Siri Beier Jensen.

Hun håber, at projektet kan føre til, at alle patienter med hoved-halskræft får et ensartet tilbud om forebyggende tandbehandling. Det vil betyde en stor forskel for patienternes livskvalitet.

- Det er helt ubetaleligt for livskvaliteten, hvis disse patienter kan bevare deres egne tænder og deres tygge- og talefunktion, siger Siri Beier Jensen.

Af Marianne Vestergaard

Knæk Cancer-penge til forskning

Danskerne gav knap 144 mio. kr., da TV2 og Kræftens Bekæmpelse satte fokus på kræft under overskriften Knæk Cancer i 2013. En del af pengene bruges på forskning, der kan føre til ’et godt liv efter kræft’, herunder modtager lektor, tandlæge, ph.d. Siri Beier Jensen 1.265.000 kr. til sit ’Interventionsstudie til forebyggelse og lindring af akutte mundhulekomplikationer og senfølger hos strålebehandlede patienter med hoved-halskræft’.

Læs mere om hoved-halskræft