National hoved-halskræftdag 2022

19-07-2022
Vi er glade for igen i år at kunne invitere til National hoved-halskræftdag fredag den 30. september 2022 kl. 9.30-15.30 i Kræftens Bekæmpelses Auditorium på Strandboulevarden 49 i København. Det er desuden muligt at deltage online.

Vi kan præsentere et bredt sammensat program, der henvender sig til nuværende og tidligere patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Der vil være en række foredrag med faglige eksperter og derudover vil der være oplæg, som giver et indblik i livet som laryngectomeret og at være pårørende til en hoved-halskræftpatient. 

Deltagelse er gratis og arrangementet er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Danish Comprehensive Cancer Center. Frokost er inkluderet og det er muligt at vælge synkevenlig kost ved tilmelding.

Der er et begrænset antal pladser i auditoriet og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet (ved udsolgt oprettes en venteliste). Det er desuden muligt at deltage online.

Tilmelding
Tilmelding til fysisk eller online deltagelse via dette link: Tilmelding National hoved-halskræftdag